Om søndag mødte alle op på campingladsen Koningshof i byen Rijnsburg, Holland.
Mandag formiddag gik turen til Amsterdam. Vi kørte allerede kl. 9.15 fra pladsen. Denne tur var med guide og arrangeret af campingpladsen, så der var andre, end Bürstnerklubbens folk, med på denne tur.På vejen dertil var vi omkring ostemejeriet Clara Maria. Her blev der også lavet træsko.
På hjemturen var vi på besøg i Vindmølle byen Zaanse Schans. Vi var først hjemme kl. ved 18.30 tiden denne dag, så der var bestilt mad på campingpladsens restaurant. Der fik vi en fantistisk god middag med 3 retter mad.
Tirsdag var fridag. Der kunne vi selv køre rundt og se køre lidt rundt. Nogle valgte at blive hjemme og hygge lidt.
Onsdag kørte vi i egne biler til Blomsterparken Keukenhof. Selv om nogle af planterne havde smidt blomsterne, var der stadig mange flotte blomster at kikke på.
Torsdag var der fridag. Nogle benyttede lejligheden til køre nordpå, andre valgte at besøge Minilandsbyen Madurodam. En landsby med tro kopi af mange forskellige bygninger i Holland i målestok: 1:25.
Fredag pakkede de fleste sammen, da vejrudsigten sagde regn sidst på dagen. Regnen kom også, men alle fik teltet pakket tørt.
Lørdag morgen var det afgang mod Danmark.
Men igen en meget vellykket tur med Dansk Bürstnerklub.