Hygge træf på Sindal Camping i uge 42, 2016.
Der var tilmeldt 8 vogne, desværre måtte 2 af dem melde
afbud, så vi blev 6 vogne der tog af sted til Sindal Camping i det nordjyske,
en fantastisk flot og velholdt plads, med god læ trods den noget barske nordøsten
vind, der var lagt op til hygge, da vi ikke blev så mange åbnede Claus og Anne
deres telt for os, her kunne vi så sammen spise og hygge os.
I denne uge kunne man deltage i flere af campingpladsens
aktiviteter, der var programlagt noget alle dage.
Tirsdag to et par stykker til Læsø, guidetur med bus rundt
på hele øen, og jo buschaufføren kunne fortælle om alt på øen, som dem der var
med sagde han kendt alle personer på øen.
De næste par dage to vi på forskellige ture, nogle besøgte
Skagen, andre to i svømmehal, og nogle til det ”Blå Ishus”, og torsdag var der
skovtur med campingpladsen.
Fredag aften var så højde punktet ”oktoberfest” med 7 slags
øl, og musik, en rigtig hyggelig aften og nogle gode øl, som campingfætter
fortalte livlig om, vi startede stille op med en øl på 4,6 % og sluttede på
knap 10 %, vi hyggede os med fællessang og dans, der deltog ca. 100 personer,
aften sluttede med nogle rigtige gode gril pølser og brød.
Det eneste vi savnede på denne tur var lidt blå himmel og
solskin, så den måtte formanden høre for, dog var det kun lørdag det regnede
hele dagen, så det var vel ikke så ringe endda.